Tillid og Desperation: Farlig cocktail i bolighajernes farvand

Godt som Christian Winther Nielsen og hans kæreste blev tilbudt drømmelejligheden, faldt det hele sammen. Han blev snydt af en bolighaj af værste skuffe. Vi har snakket med Christian og her kan du læse hans historie, og hvordan han tacklede at stå alene på boligmarkedet, som boligløs og 17.000 kr fattigere.

Det var for godt til at være sandt

Man skal ikke stole på folk, man ikke har mødt. Det har mange af mine venner og bekendte allerede, hovedrystende, mindet mig om utallige gange siden svindelnummeret. Som en person med et ellers tillidsfuldt udgangspunkt, må jeg ærgerligt konstatere, at det er meget sandt.

Men lad mig starte ved starten. To uger før mit forrige lejemål ville være opsagt, besluttede min kæreste og jeg at flytte sammen. Jeg var allerede godt på vej mod hjemløshed, men heldigvis har jeg et godt netværk, så jeg har aldrig været bange for at skulle ende på gaden eller skulle sove i månedsvis på den ene sofa efter den anden, nat efter nat.

Lejligheden var vores

Vi skrev os op på diverse boligsider, med resultater, der vil være genkendelige hvis du selv har prøvet at søge bolig som ung på budget i København – det vil sige få og ringe. Pludseligt fik jeg dog en e-mail som svar på en af mine ansøgninger på boligbasen.dk. E-mailen var fra en ”Oliver Madsen”.

Denne introducerede sig med en linje på dansk og undskyldte herefter for sit ringe dansk og fortsatte på engelsk. Dækhistorien var, at han og konen boede i Holland, og havde haft lejlighed i Danmark, som de havde lejet ud via airbnb.

De følte ikke, at de kortvarige lejere behandlede lejligheden ordentligt, og ville derfor fremover leje ud permanent via airbnb. Og i den forbindelse ønskede de at høre mere om os, så konen ville føle sig tryg og ”godkende os”. Fint nok.

I samme mail var et link til billeder af lejligheden – på Venedigvej 4, lige ved Lergravsparken, med et smukt køkken og to værelser til en god pris! Det var næsten for godt til at være sandt! Hvilken lykke der var ramt os, tænkte vi.

Vi skrev lidt om os selv, og ”Oliver” snakkede om lejekontrakt og sendte først pasbillede med navn og stemplet i Holland og bagefter kontrakt til at kigge igennem. Vi kunne få lov at flytte ind ganske snart.         Vi kunne slet ikke vente med at høre mere og få det hele til at ske!

Desperation resulterer i naivitet

I bagklogskabens u-naive skalde-pande-klaskende lys er der mange advarselstegn, jeg burde have opdaget og/eller været langt mere kritisk for undervejs i processen. Tingene udviklede sig til det værst tænkelige, fordi jeg var for naiv, hvilket var godt hjulpet på vej af den meget venlige tone – og vores forholdsvist desperate situation.

Alle e-mails blev afsluttet med et ønske om en god aften, god weekend og deslige. Et hvert spørgsmål undervejs i processen var der en grundlæggende god og troværdig forklaring på.

Det første advarselstegn skulle have startet – eller været øget – med e-mailen: oliver.madsen@soho.com. Hvem har en e-mail @soho.com? Tag dig lige sammen..

About Dina Jans

Mit navn er Dina, jeg er 22 år gammel og bor i København. Jeg har de sidste 2,5 år boet 5 forskellige steder og bor nu i en lille 1v på Amager. Til dagligt læser sociologi på Lund Universitet i Sverige.

6 thoughts on “Tillid og Desperation: Farlig cocktail i bolighajernes farvand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *