De unge flytter ind: Se de nye ungdomsboliger her

ungdomsboliger

Før dagens indlæg om de nye ungdomsboliger, vil jeg lige gøre opmærksom på, at det er nu, du skal begynde at søge bolig, hvis du starter på uddannelse til september! Nanna skrev en fabelagtig guide til dig, der starter på uddannelse, tjek den ud! (Artiklen kan nemt deles med glemsomme venner 🙂 )

Sommeren er over os, og vi følger i dag op på, artiklen om de kommende boliger til unge i København. Klart den største er Uptown Nørrebro, der kommer til at huse ca. 500 studieboliger. Planen er, at byggeriet skal stå færdig i februar 2018, men opskrivning starter i følge deres egen tidsplan til august. Men kan man skrive sig op til noget, man ikke kan se endnu?

For at give alle (også folk i Aalborg) en mulighed for at se, hvor langt de er, og hvordan projektet kommer til at se ud, tager jeg her et tættere kig på Uptown Nørrebro. Jeg fandt den billigste smartphone på markedet og tog ud til Mjølnerparken i Nørrebro, hvor byggeriet er i fuld gang.

Det første, der møder en, en ovenstående model at en ungdomsbolig. Selve bebyggelsen kommer til at bestå af syv punkthuse, der hver har 11 studieboliger på hver etage og et enormt 29 etagers, 100 meter højt højt tårn (se model nedenfor). Modelboligen er kun en facade, men de nye lejligheder kommer til at have en entré, et bad, et lille køkken, et depotrum, en opholdsrum og enten normal eller fransk altan(som den på billedet). Ikke dårligt!

Det næste man ser, er to enorme kraner, der er startet på at byggeriet af tårnet. Det er virkelig svært at forestille sig, hvor højt 100 meter er, og kranerne ser helt fjollede ud i forhold til det ellers flade Nørrebro. Jeg forsøgte af tage et billede af dem i billedet til venstre.

Planen er, at der kommer til at bo ca. 400 studerende i tårnet og 300 i de mindre huse. Dem, der kommer til at bo i tårnet har en ekstra bonus, for den øverste etage er åben, også for offentligheden. På den måde kan man imponere venner og familie med den vilde udsigt. Smart!

Lejlighederne i punkthuseneforskellige kommer i forskellige størrelser, fra 1 til 3 værelser, hvor et fælles opholdsrum med køkken er centreret omkring opgangen på hver etage. Tanken bliver derfor, at par, phd-studerende med familier og venner, der gerne vil dele en lejlighed, kan bo i disse lejligheder der ses på billedet til højre. Ifølge dem selv holder tidsplanen, og de første kan flytte ind til februar, de sidste i efteråret ’19.

Man må sige, at det er en ambitiøs plan. Hvis resultatet kommer til at være bare noget nær deres planer (se nedenstående tegning), kommer byggeriet til at præge Nørrebros ansigt i mange, mange år. Allerede nu kan man se kranerne milevidt omkring, og tårnet bliver endnu mere markandt. Om man kan lide et sådan monstrum er et spørgsmål om smag, men personligt glæder jeg mig til at se milevidt omkring fra det højeste punkt på Nørrebro.

Som de selv skriver så kækt på deres hjemmeside: Det er Nørrebro’sk. Det er Uptown Nørrebro.

About Theis Eizo Bedsted

Ens liv bliver defineret af de steder, man bor. Jeg er 24 år gammel og elsker små historier om bolig og livet. Skriv gerne, hvis du har noget på hjerte, eller du har brug for en kop kaffe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *