Alternativ boform: Nor, havet og hendes sejlbåd

frihed på havet

Ikke alle historier, vi har på Boligbloggen, handler om bolig. Nor bor nemlig ikke på sin båd, men hun overnatter der nogle gange. Båden Blue Bird ligger i Sydhavnen og har både seng, køkken og frihed. Nor møder jeg en kold Februar morgen, og hendes måde at bo på kan I læse om her!

Det første, jeg ser ved Nor, er den pose med vandflasker, hun har i hånden. Nor går mig i møde på bådbroen, for vi skal hente vand. Den slags har hendes båd nemlig ikke indbygget. Det er Februar, og alle udendørs vandhaner er lukket for vinteren, hvorfor vi skal til nærmeste klatreforening og låne vand fra deres haner. Klatrefolket er flinke, så det er intet problem.

Et varmt sted at sove i Februar

Når det er overstået, inviterer Nor mig ombord. Jeg havde lidt frygtet, at et besøg på en båd i vintertid ville være lidt at en kold fornøjelse, men båden er fint varmet op med en dieselovn. Vi laver en kop kaffe, og Nor fortæller mig sin historie.

Nor bor ikke på båden. Husbåde må man bo på, men sejlbåde må man blot overnatte i. Så det gør Nor. Nor overnatter lidt rundt omkring i landet. Nogle gange hos sin søster, nogle gange i Jylland og andre gange på båden i Sydhavnen.

Båden Blue Bird

Ideen til at købe en båd kom efter et ophold på højskole. Her lærte Nor at sejle og ville gerne tage den følese af nærhed med naturen og vandet med sig til København. Og et nemt køb af båden, der giver hende hele 8.5 m2 at boltre sig på, og sværere proces med at finde en kajplads, har Nor nu sin båd til at ligge i Sydhavnen. Det med at have en lejlighed falder hende ikke længere ind.

Båden giver Nor den frihed, hun har brug for. Hun kan tage sit hjem ud at sejle et par timer og være i havn til aftensmadstid. Hun planlægger at tage båden med til Belfast, hvis hun kommer ind på udveksling derover. Men så skal der flere med på båden. “At være alene her er et no-go” siger hun og mener i mere end forstand. Hun er med i en bådklub, og her kender alle alle. Alle hilser også høftligt på os, da vi gik på land. “Folk herude er skønne. Skøre og skønne” siger hun.

Lidt frihed men rigtig godt

“Jeg har også holdt fester herude. Hvis man bare bruger hele båden er der masser af plads” fortæller Nor mig og viser rundt. Hun har fået plads til både seng, sofa, spisebord, køkken og dieselovn. Og selv om båden er gammel, holder den endnu. Den kræver bare lidt kærlighed fra Nors side i ny og næ.

“Når man sejler på en båd, så fikser man problemerne. Man kan ikke gå og tænke over, hvor træls noget kan være. Vidste du, at hvis ens ror knækker, kan man bruge en spand på slæb over en af siderne? Det vidste jeg heller ikke for et år siden. Når man sejler kommer man sjældent præcist derhen som man forestillede sig, men man kæmper og finder en anden vej alligevel” siger Nor filosofisk. Og jeg tænker, at på den måde er der jo ikke den store forskel på at være på en båd eller bo i en lejlighed. Herude på båden er du bare selv viceværten.

About Theis Eizo Bedsted

Ens liv bliver defineret af de steder, man bor. Jeg er 24 år gammel og elsker små historier om bolig og livet. Skriv gerne, hvis du har noget på hjerte, eller du har brug for en kop kaffe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *