En lejekontrakt kan redde jeres venskab

I har ENDELIG fået den der toværelses lejlighed sammen – efter uendelige mænger af Facebook-opslag og ALT for mange ubesvarede mails.
I er bedste venner, alt er fantastisk, og I kan faktisk slet ikke vente med at lære hinandens mærkelige vaner at kende.

Det sidste der er I jeres tanker netop nu, er en lejekontrakt – for hvad skal I dog bruge den til?

Det er fuldt forståeligt.
Men en lejekontrakt er faktisk ret vigtigt at få skrevet – også selvom I aldrig ”får brug” for den.

Det kedelige

Rent juridisk er det sådan set et must at du har en lejekontrakt – lige meget hvordan du bor, og hvem du lejer af – også hvis det er en ven.

En lejekontrakt sikrer dig, at du ikke bare kan blive smidt ud fra den ene dag til den anden, at du får dit depositum tilbage, at du ikke betaler for meget i husleje og meget meget mere.

Derudover, hvis I for eksempel gerne vil søge om boligstøtte, er en lejekontrakt et vigtig led i den proces.

Men det har du nok hørt alt sammen før, ikke?

Så hvorfor skal netop du og din ven skrive en lejekontrakt med hinanden?

 

En lejekontrakt er der, hvis det går galt

Okay, det er virkelig sjældent, at det går rigtig galt, når man er venner og flytter sammen, det vil jeg gerne indrømme.

Men det sker derimod ret ofte, at ens forskellige vaner bare ikke går under det samme tag – og at venskabet faktisk har bedre af, at man finder hver sit sted at bo.

Det er ikke fordi, at I nødvendigvis skal forberede jer på, at det vil ske for netop jer. Men det er alligevel rigtig rart at have rene linjer, hvis det skulle.

Det er aldrig til at vide, hvordan man fungerer sammen, før man flytter ind.
Pludselig ser man sider af den anden person, som man ikke havde nogen anelse om fandtes.

De ting man selv tager for givet, som den naturlige måde at gøre tingene på, kan være det stik modsatte af, hvordan den anden ønsker at gøre det.
Langt hen af vejen vil I kunne snakke jer ud af det.

Men af og til er der så mange ting at man bare ikke kan få det til at gå.
Når det handler om ting, som man på den måde skal håndtere i hverdagen. Ting som man konstant skal gå op og ned ad, kan det være overraskende svært ikke at blive meget irriteret.

Og det er faktisk her at lejekontrakten kan redde jeres r*v – og mest af alt jeres venskab.

Har i på forhånd sat jer ned og aftalt, hvor mange måneders opsigelse der er, hvem der beholder det I har købt sammen, hvem der skal dække det, hvis ikke I kan finde en ny lejer med det samme, osv.
Så behøver I ikke at diskutere det, når I først står i situationen, og måske endda er en lille smule trætte af hinanden.

Men den er der også når alt bare er perfekt

Det at skulle skrive under på en lejekontrakt sammen kan være en rigtig god mulighed for, at I sætte jer ned sammen og skaber de bedste rammer for jeres fælles liv i lejligheden.

Bare det sammen at skrive under på en lejlighed kan være en fantastisk følelse.
Men det kan give anledning til at tage nogle af de lidt mere besværlige diskussioner på forhånd – så I netop undgår de ”ubehagelige” overraskelser.

Igen er det rigtig godt at få snakket om opsigelse, hvem der betaler hvad i husleje og hvem der skal betale husleje hvis I pludselig står uden ny lejer osv. Osv. – ALT det praktiske.

Men I kan også tage de lidt mere uformelle snakke.

Som at aftale hvornår og hvor meget der skal gøres rent.
Hvad man må tage frit af i køleskabet og hvad der er et no-go.
Hvem der sørger for at der er toiletpapir og kaffe.
Hvornår man kan spille musik. Hvornår og hvor længe man må feste i lejligheden – og så videre.

På den måde kan I måske undgå senere hen at skulle tage nogle af de besværlige skænderier/uenigheder

 

Overbevist?

Så nej – det er nok ikke det I tænker på mest af alt lige nu.

Jeg forstår det godt.
For hold da op hvor er det en fantastisk følelse endelig at stå med en lejlighed i hænderne!

Men så kan I måske holde det i baghovedet – og tage snakken om en uge eller to – når det hele er faldet mere til ro!

About Nanna Vedel-Hertz

Jeg hedder Nanna Vedel-Hertz, er 23 år gammel og læser historie og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde universitet. Lige nu bor jeg i Ordrup i en 4-værelses lejlighed, med to fyre; min bedste ven og min kæreste.

One thought on “En lejekontrakt kan redde jeres venskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *