At bo på kollegium: ”Det er fedt at have nogle at se tømmermænds-tv med!”

Kollegium

Hvis du overvejer at flytte på kollegium, så læs med her. Laura er den, jeg kender, der nyder kollegielivet mest. Hun elsker at have mennesker omkring sig, være social med sine naboer og lave mad i fælleskøkkenet. Men at bo på kollegium har både sine fordele og ulemper. Og Laura vil efter to år måske også gerne prøve noget nyt.

Som ny skribent på Boligbloggen skulle jeg danne mig et indtryk af, hvordan unge i 2017 omkring mig bor. Derfor lavede jeg en liste med spændende mennesker, som både bor et særligt sted og kender mig. Den første person på listen er en gammel ven af mig, Laura. Hende skal I nu møde.

Et nyt kollegium med indtryk

Laura, 24 år, læser til dagligt på Roskilde Universitet (RUC). Jeg lærte Laura at kende gennem frivilligt arbejde, hvor vi sammen lavede mad til andre unge. Vi blev dog først rigtige venner, da jeg i 2012 flyttede ind overfor Laura i Albertslund. Sidenhen er Laura flyttet et par gange, og hun bor nu på Rasmus Nielsens Kollegium, et herligt kollegium på Amager. Jeg møder hende på en café i Indre By, hvor vi snakker om løst og fast. Og om at bo sammen med andre mennesker, der hverken deler alder, studie eller omgangskreds med en selv.

Laura fortæller, at det i starten gik trægt med det sociale liv på kollegiet. Gangen, hun bor på, havde en madklub, men til at starte med fungerede den ikke. Køkkenet på en kollegiegang er det naturlige samlingssted for kollegiegangens beboere, og en madklub er selvfølgelig den oplagte gruppe at have i et køkken. Laura elsker madlavning, så det gik hende på, at klubben alene ikke kunne samle gangen.

Kæmp for fællesskabet

”Så vi gik ind i sagen”, siger Laura og bliver helt politisk overfor mig. Laura og nogle andre fra gangen, der ligesom Laura også ville fællesskabet, engagerede sig i klubben, og med forskellige sociale arrangementer som f.eks. En påskefrokost lykkedes det at samle mange af gangens beboere. Nu mødes klubben regelmæssigt og støtter det sociale liv på gangen. Madfolket fik en Kenwoodmaskine og tvfolket fik muligheden for en xbox. Laura og resten af gangen brugte ligeledes tid i sommerferien på at renovere køkkenet.”

Den historie er et godt eksempel på de to store styrker ved kollegielivet: Det sociale fællesskab og den indflydelse, man kan have på fællesskabet. Som Laura siger, ”Det er fedt at have nogle at se tømmermændstv og spise tømmermændssnacks sammen med”. Det gør tømmermændene mere spiselige, hvis man kan være fælles med andre om at have det dårligt. Og det gør den grå regnvejrstorsdag bliver mere menneskelig, hvis ens nabo kommer forbi med småkager og the.

Omvendt så kan det sociale også blive for meget. Da jeg spørger ind til det værste ved at bo på kollegium, kommer svaret prompte: ”Tramperfest om torsdagen”. På salen ovenover bor en masse, der er glade for at feste. Også om torsdagen. ”Jeg gad virkelig godt at være fluen på væggen til de fester. Det lyder som om de tramper i gulvet og banker i bordet. Meget festligt og meget bizart”.

Et slag for kollegielivet

Og det er jo det. De sociale fællesskaber ER fede, men kun så længe man selv har interesse i dem. To af dem, Laura snakker mest med, er flyttet eller flytter snart, så Laura overvejer så småt, om det er hendes tid til at finde noget andet. Jeg spørger ind til hvad dette kunne være. ”Jeg vil gerne bo i kollektiv. Og ikke nødvendigvis med nogle, jeg kender i forvejen. Kravet er, at der skal være en have. En have, hvor jeg kan dyrke kartofler og rucola. Man skal jo starte i det små”

Laura og jeg er enige. Det er fedt at bo på kollegium. Boligbloggen har tidligere skrevet om, hvordan man skriver sig op til ventelisterne på kollegium via Kollegiernes Kontor og CIU. Min erfaring er, at man typisk bor et par gode og sjove år på kollegium, hvorefter man finder noget andet. Det er ikke for alle (min roommate har boet på samme kollegium som Laura, og hun var lidt skeptisk), men det ville næsten være synd, hvis man ikke prøver det. Anbefalingen er i hvert fald hermed givet videre.

Lauras Bolighistorie:

  • Boede hjemme med hos sine forældre i Roskilde.
  • Flyttede til Morbærhaven i Albertslund, da hun startede på Københavns Universitet. I lidt under et år boede Laura og jeg overfor hinanden.
  • Efter at være skiftet til RUC, flyttede hun på kollegium i Roskilde.
  • Til sidst flyttede Laura til København og Rasmus Nielsens Kollegium, hvor hun har boet i næsten to år.

About Theis Eizo Bedsted

Ens liv bliver defineret af de steder, man bor. Jeg er 24 år gammel og elsker små historier om bolig og livet. Skriv gerne, hvis du har noget på hjerte, eller du har brug for en kop kaffe.

2 thoughts on “At bo på kollegium: ”Det er fedt at have nogle at se tømmermænds-tv med!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *