En guide til dig der er AKUT boligsøgende

Det bedste råd

Noget af det mest angstprovokerende og stressende i denne her verden er at stå uden tag over hovedet. Og så er det lige meget, om det først er gældende om en måned eller tre.
Står man med den der nagende uvished om, hvor man fremover skal bo, og føler man, at man har udtømt enhver mulighed, er det svært ikke at lægge sig i fosterstilling på badeværelsesgulvet og erklære, at man altså IKKE er klar til at være voksen.

Jeg ville ønske, at jeg havde det gyldne svar til at hjælpe dig ud af den pine. Det har jeg ikke. Men jeg kan give dig en liste med forslag til ting, du måske endnu ikke har forsøgt – eller som er værd at forsøge igen på en lidt anderledes måde.

Facebook. Facebook. Facebook!
Dit netværk er dit allerbedste bud på en mirakelkur på din håbløse hjemløshed.
Her kender folk dig – de vil grundlæggende rigtig gerne hjælpe dig –  og så kan de give dig et par anbefalinger med på vejen, så du kan skille dig ud fra mængden af ansøgere! Vi synes allesammen at vi læser bolig-nødråb på Facebook – hele tiden, og at de er en smule irriterende – men husk, at de er der, fordi det kan betale sig!

Her finder du 5 gode råd til din boligsøgning på Facebook.

Her kan du finde en masse gode Facebook-grupper i tilfælde af, at netværket ikke kan hjælpe.

Her forklarer vi lidt om, hvorfor netop Facebook faktisk kan være lige så effektivt som flere forskellige boligsider.

Skriv dig op!
Selvom det kan virke, som om det ikke er den mest hurtige løsning, så er det altså bare en god ide at få skrevet sig op på alle ventelisterne. Selvfølgelig er det bedst at have gjort det, inden man står i kattepinen – men man kan jo ikke altid være forudseende – eller fornuftig.

Står du i desperat bolignød, kan du også overveje at skrive dig op til nogle af de mindre populære boliger med korte ventelister – og så bare huske dig selv på, at løsningen er MIDLERTIDIG og desperat!

Her kan du læse, hvordan du skriver dig op i CIU

Her er en liste over en masse gode almene boligselskaber

Her kan du læse om de almene boligselskabers fleksible kriterier, som – hvis du er heldig – kan hjælpe dig til at rykke op på ventelisten.

Her kan du læse om, hvordan du skriver dig op på Kollegiernes Kontor.

Her kan du læse lidt om, hvordan du kan “twiste” de ovenstående organisationers ventelister, når du er akut boligsøgende.

Pas på!
Har du læst vores historie om Christian, der blev noget så grusomt snydt?
Det er en farlig kombination at være desperat og boligsøgende – man bliver let lidt for godtroende og naiv. Og hvis der er noget i denne verden, der er værre end at være boligløs – så er det da at være boligløs OG pengeløs.

Her er en guide til, hvad du skal kigge efter på boligsidernes annoncer, hvis du vil undgå snyd. 

Her har vi kigget på, hvad du skal være opmærksom på, når du er boligsøgende og vil undgå at blive snydt.

Rigtig meget held og lykke med den akutte boligsøgning-

Jeg vil krydse mine fingre for, at bare en af de ting du gør, i sidste ende kommer til at give pote – og at du ikke skal ud og couchsurfe i mere end en enkelt uge.

About Nanna Vedel-Hertz

Jeg hedder Nanna Vedel-Hertz, er 23 år gammel og læser historie og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde universitet. Lige nu bor jeg i Ordrup i en 4-værelses lejlighed, med to fyre; min bedste ven og min kæreste.

One thought on “En guide til dig der er AKUT boligsøgende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *