Det er jo dumt at betale for noget man kan få gratis

Vi har snakket lidt om det før – det der med at være opmærksom når man er boligsøgende – også på de sociale medier. Det har jeg aldrig rigtig selv været, ikke så meget som jeg burde. Så det kom ret meget bag på mig, da Dina kunne fortælle mig at en del af de bolig-facebook grupper jeg var medlem af ikke var styret af private – eller oprettet af folk der lige som mig bare var desperate på boligmarkedet. Det var derimod sites som boligsurf.dk og minlejebolig.dk der stod for dem.

Det betyder at deres Facebook sider og deres hjemmesider er meget tætforbundet, blandt andet bliver største delen af det der deles i deres Facebook grupper lagt op på deres hjemmesider.
Det er værd at have i baghovedet når du kigger på hvilke sidder du vil betale for som boligsøgende.
For eksempel koster en måned med en ”infopakke” hos minlejebolig.dk 279 kroner.
Selvfølgelig er der fordele ved at betale – man får fx mails med aktuelle boligtilbud. Men hvis man i virkeligheden kan opnå det samme ved bare at være opmærksom inde i Facebook gruppen kan det godt være lidt sure penge at betale.

En god gruppe at holde øje med er netop minlejebolig.dk og AndelsBoligTilSalg.dk’s lejligheder, værelser og til leje og udleje i KBH.
De har en rigtig lang beskrivelse af gruppen – og rigtig mange retningslinjer, hvilket jo egentlig er rigtig godt. De er på mange måder 100% ærlige om hvad gruppen går ud på – og det må man jo tage hatten af for.
Et andet eksempel er gruppen lejligheder til salg og leje i København, som er styret af boligsurf.dk – her er det meget den samme historie, hvor ens opslag også bliver delt på deres hjemmeside.

Derfor kan det altså være en rigtig god ide at undersøge om den hjemmeside man overvejer at betale for, har en Facebookside hvor man kan følge med. For det er jo dumt at betale for noget man kan få helt gratis!

Det er altid en god ide at læse beskrivelsen af de grupper man melder sig ind i – det vil jeg gerne indrømme, at jeg sjældent gør. Så hold da op hvor jeg blev overrasket da jeg endelig gjorde!
Jeg har endnu ikke selv slået noget op i nogle af de her grupper, men hvis du har tænkt dig at gøre det, hvad end det er et fordi du søger en lejlighed eller lejer ud, så er det altså meget rart at vide hvilket ”forum” det ryger ind i.

Her kan du læse mere om minlejebolig.dk handelsbetingelser.

 

About Nanna Vedel-Hertz

Jeg hedder Nanna Vedel-Hertz, er 23 år gammel og læser historie og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde universitet. Lige nu bor jeg i Ordrup i en 4-værelses lejlighed, med to fyre; min bedste ven og min kæreste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *