Det bedste råd vi kan give dig

Lad os bare sige det som det er – boligsituationen i København er noget lort. (undskyld mit sprog)

Og nu er det lige oppe over. Alle studierne starter om to sekunder – eller er allerede startet.

Så der er skræmmende mange nye studerende, der endnu ikke har fået noget at bo i. Det er forfærdeligt – og gør, at man kan have svært ved at koncentrere sig om alt det fantastiske, der netop sker på ens studie.

Det er ikke okay.

Og så er det, at man næsten ikke kan lade være med at smide hænderne op i luften og give op.

For hvad nytter det hele i virkeligheden?

Betyder et desperat bolig opslag på Facebook overhovedet noget?
Og hvorfor er det lige, at du skal skrive dig op på ventelister, når der alligevel er over et års ventetid?

Nogle gange kan jeg VIRKELIG godt forstå, hvis desperationen tager over din boligsøgning, for helt ærligt, hvad nytter det så?

Her på boligbloggen gør vi virkelig alt, hvad vi kan, for at informere dig om alt det du kan gøre. Alle de der ekstra muligheder, som man ikke nødvendigvis selv kender til.

Men vi står desværre ikke med alle svarene. Og lige meget hvor gerne vi ville, så kan vi IKKE tilbyde dig en bolig.

Men hvad vi kan, er at dele ud af vores – og andres – erfaringer på boligmarkedet, vi kan trække på alle de gode kontakter vi har i boligsektoren, og så kan vi terpe os gennem en masse viden, og gøre hvad vi kan for at levere den videre.

Min erfaring

Lige præcis på det her tidspunkt for to år siden, startede jeg selv studie. Der boede jeg hos mine forældre, og at komme til mit studie ville tage to en halv time – hver vej.

Da det var lige oppe over, at jeg skulle starte på studie, var jeg så desperat, at jeg knap nok kunne tænke mig om. Heldigvis er min far rigtig god til det der med at bruge sit netværk. Så da hans gode vens datter, næsten aldrig var hjemme i sin lejlighed, fordi hun var ved at flytte sammen med sin kæreste, fik jeg lov at låne hendes seng den første måned på mit studie.

Derfra viste det sig, at en forening, jeg var blevet meldt ind i da jeg blev født, også udbød studielejligheder.

Jeg var heldig at stå højt på ventelisten – og fik lejligheden. En etværelses på 27 kvm til 5.600 om måneden vel og mærket. MEEEEN så lå den også på Frederiksberg!

Der boede jeg i næsten et år, og kæmpede for at få økonomien til at hænge sammen.

Så flyttede jeg et halvt år til Amagerbro med to veninder, hvor min ene veninders forældre købte en lejlighed, og det sidste halve år har jeg boet i Ordrup med de her to tosser. I en lejlighed vi har lejet gennem ret gode kontakter.

Hvad er det så jeg prøver at sige?

Det jeg prøver at sige er nok grunlæggende tre ting:

Vær ikke flov over at bruge dit netværk!
Jeg forstår det godt – det er altid ufedt at bede om hjælp, men folk ved godt at boligstituationen i København ikke er god – og de vil faktisk rigtig rigtig gerne hjælpe!
Tag hvad end der kommer
Jeg kan huske at jeg i starten var vildt kræsen med min boligsøgning, men efterhånden er det gået op for mig, at man ender med at flytte så mange gange gennem sin studie tid, at det helt ærligt kan være ligegyldigt hvor man starter – bare der er et tag og fire vægge. Man kan godt selv skabe et hjem.
Brug ALLE dine muligheder
Det er virkelig ægte ikke til at vide om det er din opskrivning på en venteliste der giver dig en lejlighed, om det er din veninde hvis forældre køber en lejlighed, eller om det er dit facebook opslag der virker. Så gør det HELE. Forsøg alt. Selvom det er udmattende.

Det bedste råd

Og det tror jeg helt ærligt er det bedste råd vi her på boligbloggen kan give dig:

PRØV DET HELE – HVER ENESTE MULIGHED

Og lige meget hvor håbløst det end virker, så er der nok en af tingene, der skal fungere til sidst.

Så ja, mit svar er ja.

Det nytter – ligemeget hvor håbløst det så føles lige nu!

Jeg håber inderligt, at det her indlæg kan give dig bare den lille portion motivation, du havde brug for, for at fortsætte den boligsøgning igen i dag – og i morgen – og dagen efter i morgen. For det er en kamp, og du har helt ret i, at det kan føles både nyttesløst, uretfærdigt og alt for hårdt.
Men det er desværre den eneste mulighed der er lige nu.
Så – hang in there. Du er ikke alene – Vi hepper på dig!