Første slag: Kampen om sandheden

Billede fra rejsegilde på Firkløverparken

Det første slag står altid om sandheden. Og i anledningen af March for Science på lørdag og disse tider med alternative fakta, så handler dagens indlæg om data. Og hvad der er op og ned i debatten om fremtidens boliger!

For et par uger siden anoncerede jeg, at “København har en boligmangel” og “der kommer over 100.000 nye københavnere til”. Hvad bygger jeg det på? Data. Men data tager tid og det har ingen tid til. Heller ikke jeg! Derfor gennemgår jeg i dette indlæg nogle af de rapporter og artikler, skrevet og analyseret af andre, der gør mig bekymret. 100% uvidenskabeligt, men med tabeller og memes, så alle vinder.

Først og fremmest: Nybolig Erhverv udgav i marts en rapport: Markedsrapport, Erhvervsejendomme i Danmark- Forår 2017. Kedelig titel, I know! Men indholdet er som sådan meget spændende. Nybolig tjener penge på bolighandel, så flere boliger er i deres interesse. På den anden side, så vil de tjene flere penge på højere boligpriser. Jeg tænker derfor, at deres analyser må være relativt neutrale. På side 10 findes følgende tabel (undskyld for billedkvaliteten) over befolkningen og husstande i Region Hovedstaden:

Der er kommet ca. 11k flere mennesker til København og omegn hvert år i de sidste seks år. Og til dem skal der bruges boliger. Der er også blevet bygget 10k nye boliger henover de sidste seks år. Men det er ikke nok!

Der mangler knap 5000 boliger for at huse de nye københavnere. For de sidste seks år. Det er noget af et tal. I 2015 og 2016 er der blevet bygget noget mere end i de foregående år, bevares, men kig på tallene for sidste år. Der mangler stadig 1000 boliger for at fylde hullet ud. 1000 manglende boliger for 2016 alene. Det understreger blot, at der er en boligmangel i København, og det skyldes forskellen i mellem de flere københavnere, der kommer til, og antallet af nye boliger til dem. Dansk Byggeri siger, der skal bygges 10.000 nye boliger i København om ÅRET før man undgår boligmangel.

Kunne det ikke være, at der er virkelig mange tomme boliger i udkanten af København? Er der ikke masser af plads i Roskilde? Danske elever og Studerendes Kollegieråd udgav i sommers Boligundersøgelsen 2016, der undersøger de studerendes boligforhold. På side 22 finder du følgende tabel:

Der er boliger. Men altid flere ansøgere end boliger. Mange flere. Der er en pointe i, at man burde søge bolig bredt og også udenfor København. Men størstedelen af boligerne er i København, og der er ingen ledige boliger nogen steder.

Så der der er ingen ledige boliger, og der skal bygges flere. Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune, vil gerne gøre noget ved det . For ikke nok med at nytilflyttere muligvis kommer til at stå uden bolig, så presser boligmanglen også priserne på boliger op. Derfor er det i alles intersse, at der bygges flere boliger i København.

Hvorfor sker det så ikke? Fra Danmarks Statestik fremgår det, at priserne på byggerier også stiger, men det er vel forbi der netop ikke bliver bygget nok? Udbud og efterspørgsel og noget i den dur. Så hvorfor bliver der ikke bygget nok?

Det bliver mit spørgsmål! Det er det, jeg gerne vil undersøge i de følgende artikler. Følg med her på bloggen, kids.

About Theis Eizo Bedsted

Ens liv bliver defineret af de steder, man bor. Jeg er 24 år gammel og elsker små historier om bolig og livet. Skriv gerne, hvis du har noget på hjerte, eller du har brug for en kop kaffe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *