Selvom vi er godt inde i 2018, så har årsskriftet stadig nogle konskvenser for mig. For folk spørger mig nu: “Hvad skal man med en blog omkring boliger i 2018?”, hvor folk tidligere spurgte om: “Hvad skal man med en blog omkring boliger i 2017?”. Forskellen er til at føle på. Jeg har igennem det sidste års tid tænkt over, hvorfor i alverden man skal skrive (eller læse) om boliger? Hvorfor er boligløshed interessant? Og konklusionen er, at have en bolig er en basal nødvendighed.
Det var derfor med stor interesse (og vemod), at jeg læste den serie, Politiken bragte henover julen 2017 med hjem- og boligløses historier. Jeg har selv nogen erfaring med at være boligløs i København, så alle historier ramte mig på et personligt plan. I et forsøg på at fortælle, at det giver mening af skrive om boliger i 2018, er denne artikel derfor en liste med et udvalg af de fem (i mine øjne) stærkeste historier om boligløshed fra denne artikelserie. Da Politken har dækket hele serien under et slør af abonnementskrav, bringer Boligbloggen her en kort beskrivelse (og så kan man jo selv låne et login til Politiken for videre læsning).
1. Om Lotte og Cane
Lotte på 23 blev hjemløs, da hun midstede sin ungdomsbolig. Sådan starter historien om Lotte og Cane, 20, der er “nytilflytterer på Christianshavn”. Lotte fortæller om et boligsystem, der, på grund af nogle teknikaliteter, gjorde to mennesker hjemløse i en meget ung alder. Jeg læste artiklen og blev overrasket over, hvor lidt der skulle til, før man kan få revet sit livsgrundlag revet væk under sig, og hvor vigtigt det er, at stærkere systemer bliver bygget, så ingen uretmæssigt bliver smidt ud af deres hjem. Heldigvis virker både Lotte og Cane som nogle optimistiske unge mennesker med gåpåmod, og artiklen slutter med deres drømme om at åbne en hyggelig restaurant, jeg med glæde vil besøge en dag.
2. Om Maria
Maria fortæller om det at være “nytilflytter” i København men uden mulighed for at komme ind på boligmarkedet. Både gymnasieskifte og muligheden for at være politisk aktiv fik Maria til at søge mod København. Myten om, at studieboliger nærmest hænger på træerne her i hovedstaden, lever i bedste velgående uden for København. Og så gjorde Maria det, alle andre gør: Man låner en sofa hos venner og man betaler høje indskud for boliger, man enten aldrig ser eller skal flytte fra igen indenfor en måned. Man lever i lang tid i flyttekasser og store rygsække, man gennemtravler Boligportalen og Findroommate hver dag, og man håber altimens, at en eller anden form for bolig falder ned i skødet på en. Jeg kunne genkende meget af min egen historie i Marias.
3. Om Sandi
Sandi fortæller om den stress og jag, der rammer, hvis man ikke har et permanent sted af bo. Om søvnbesværet der for en til at vende og dreje sig om natten, om den sorg man ikke deler med familien, og om skammen over al den tid, man bruger på boligsøgning. Seelv om Sandi gør altig rigtigt, søge kollegier, gennemtjekker udlejningsportaler og bruger Facebook, så er der ikke noget, der giver bid. Datoen for ophøret af Sandis nuværende fremleje nærmere sig med hastigige skridt, og man kan nærmest fornæmme en hjertebanken, der bare går hurtigere og hurtigere. Også Sandi slutter af med en optimistisk tanke, og det tror jeg er den eneste vej frem.
4. Om Mike
Mikes historie foregår i Aarhus, og er også en fortælling om, hvordan systemet svigter og sender unge mennesker ud i hjemløshed. Heldigvis er Mike på et bosted, der trods alt giver ham et tag over hovedet. I mine øjne skete det ikke hurtigt nok. Som Mike selv siger: “Jeg kan ikke huske, hvor længe jeg boede på gaden. Det var bare lang tid. Rigtig lang tid”. Det er sgu’ synd, at mennesker, særligt unge, først skal opleve hjemløshed og være så udsat, før der bliver gjort noget. Den positive side af historen er, at for Mike er julen heldigvis ikke vigtig, og de forestillinger med hjem, jul, lys og hygge ikke betyder noget. For mig er kombinationen af hjemløshed og juletid hjerteskærende.
5. Om Franziska
Sidste histore er om Franziska, der kommer fra Tyskland, men hendes histore minder meget om danske “nytilflyttere” til København. Tjekker ind på et hostel, leder 24 timer i døgnet efter bolig, pengene slipper op, man tager hjem, prøver igen. Couchsurfing, 500 opslag og indlæg om lejligheder, at blive snydt af søde kvinder, der lover guld og grønne skove. Franziskas histore ender lykkeligt, heldidvis, men hun fortæller om den høje husleje, hun skal betale, og hvordan man er tvunget til at knokle igennem ved siden af studierne for at have råd. Hun gør sig også nogle tanker om nødvendigheden af forældrekøb med de priser, boligmarkedet har nu. Hvilket jo er lidt trist.
Hvis man har en bolig, tænker man ikke rigtig over det, men hvis man ikke har en bolig, fylder det det meste af ens hverdag. Det understreger overstående liste meget fint. Min oprindelige mening med at skrive på BoligBloggen.nu var at belyse alle problematikkerne med boligmarkedet (og de folk, der havde en lidt skæv indfaldsvinkel på dette marked), men det blev hurtigt langhåret. Derfor vil jeg fremadrettet forsøge at snakke med folk, der bor helt almeneligt og deres forestillinger om boliger. Læs med!
One thought on “Liste: Hvad betyder det at mangle en bolig?”